Teknisk projektleder(e) til CTS-projekter

Projektleder til CTS-projekter – Jysk CTS, Karlslunde

Har du erfaring med projektledelse i byggeri og lyst til at arbejde med intelligente bygningsløsninger?

Vi søger to dedikerede og strukturerede projektledere til at styre og koordinere vores CTS-projekter fra start til slut. Du behøver ikke være teknisk specialist, men du skal have solid projektledererfaring og evnen til at skabe overblik, sikre fremdrift og facilitere samarbejde mellem mange forskellige interessenter.

Dit nye team

Du bliver en del af et stærkt projektteam, hvor du samarbejder tæt med projektteamleder, teknikere, programmører, afdelingsleder – samt dine projektlederkolleger i afdelingen.


Dine primære arbejdsopgaver

  • Lede CTS-projekter fra ordre til overdragelse – herunder projektering, projektafklaring, indkøb af underleverandører (primært el), kvalitetssikring, drifts- og vedligeholdsdokumentation samt CE-mærkning
  • Sikre fremdrift gennem tæt opfølgning på tidsplaner, leverancer og kvalitet
  • Samarbejde med tekniske specialister og leverandører for at indfri projektets mål
  • Sikre klar, effektiv kommunikation med kunder, interne teams, byggeledelse og øvrige interessenter
  • Deltage i byggemøder, projektgennemgange og andre relevante møder
  • Sikre at projekterne overholder gældende standarder, politikker og procedurer
  • Identificere risici og finde løsninger, før de påvirker tid, kvalitet eller økonomi
  • Overvåge budget, ressourcer og eventuelle afvigelser – og rapportere til ledelsen


Vi søger dig, der

  • Har erfaring med projektledelse – gerne inden for tekniske eller byggeprojekter
  • Kommunikerer klart, motiverer og skaber stærke relationer i projektteams
  • Har grundlæggende teknisk forståelse og lyst til at sætte dig ind i CTS-løsninger
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og bevarer overblik over komplekse projekter
  • Har kendskab til projektledelsesmetoder og -værktøjer (en fordel, ikke et krav)


Vores værdier

  • Vi er lyttende, løsningsorienterede og imødekommende
  • Vi er troværdige, engagerede og giver aldrig op
  • Vi er innovative og blandt markedets stærkeste kompetencer
  • Vi er passionerede ildsjæle med et stærkt fællesskab og godt humør


Hvem er Jysk CTS?

Jysk CTS er en del af Wicotec Kirkebjerg-koncernen og blandt Danmarks førende virksomheder inden for intelligent bygningsautomatik. Vi arbejder med installation, renovering og service af CTS- og IBI-systemer og er certificeret Honeywell-, Trend- og Tridium-systemhus.
Virksomheden blev grundlagt i 2003 og har i dag afdelinger i Karlslunde, Kolding, Esbjerg og Aarhus – og er i fortsat vækst.


Er du vores nye kollega?

Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Robert Merz, teamleder for Projekt, tlf. 66 44 92 13
Anders Bang Skjødt, afdelingsleder, tlf. 66 46 62 81

Læs mere om os på www.jysk-cts.dk

Adresse: Silovej 34, 2690 Karslunde

Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig!