Formand/Sjakbajs til anlægsafdeling
Formand/Sjakbajs til anlægsafdeling – Vær med til at etablere fjernvarme og bliv en del af den grønne omstilling
Har du erfaring med anlægsbranchen?
Vil du være med til at etablere fjernvarme, hvor du står for den daglige ledelse af gravesjakket – og samtidig selv kan tage fat, når det kræves?
Wicotec Kirkebjerg A/S søger en Formand/Sjakbajs til vores anlægsafdeling, som arbejder med fjernvarmeprojekter.
Vi hjælper med det administrative – du skal stå for det praktiske
Som formand/Sjakbajs får du den daglige ledelse af 2–3 sjak og bliver bindeleddet mellem sjakkene og entrepriselederen.
Vores hold i Høje Taastrup/Fløng/Sengeløse består af stabile folk, som går op i godt håndværk og ordentlighed. Du vil være tilknyttet hovedkontoret i Taastrup, men din hverdag foregår primært ude på opgaverne.
Dine primære opgaver:
- Sikre kvaliteten af vores arbejde og at sjakkene lever op til forventningerne
- Afholde afleveringsforretninger hos privatkunder
- Sørge for materialer og daglig koordinering i sjakkene
- Varetage kundedialog
- Deltage i ugentlige planlægningsmøder
- Mulighed for deltagelse i byggemøder
Dit hold – dine erfaringer med et tvist af WK
Du bliver en del af et team med stærk arbejdsglæde og stor faglig stolthed. Vi værdsætter kolleger, som går til opgaverne med energi, lyst og et løsningsorienteret mindset.
Du vil opleve frihed under ansvar, gode sparringsmuligheder og en kultur, hvor man hjælper hinanden og kommunikerer åbent.
Hvem søger vi?
Vi søger en kollega med erfaring fra anlægsbranchen og gerne med baggrund som formand/sjakbajs.
Derudover leder vi efter en formand, der arbejder med og går forrest:
En arbejdende formand, der:
- ikke er bange for at tage fat og træde til som ekstra mand på sjakket, når der er behov
- kan bevare overblikket og tænke fremad, så arbejdet ikke går i stå
- sikrer, at folk har det rette udstyr og materialer til tiden
- kan træffe svære beslutninger, når noget ikke fungerer
- samtidig er en støtte, man trygt kan gå til – både om arbejdsmæssige og private forhold
- bidrager positivt til sammenholdet og det sociale miljø
- er tydelig, lyttende og god til at samarbejde på tværs
Krav:
- Kørekort B (gulpladebil følger med)
- Det er en fordel, hvis du har trailerkort
Arbejdsglæde og gode oplevelser
Vi tror på, at vores kollegaer er vores vigtigste aktiv. Gode oplevelser skabes sammen – både for kunder og hinanden. Arbejdsglæde kræver en indsats, og hos os har alle et ansvar for den.
Vil du med på holdet?
Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Send ansøgning og CV via linket på siden eller kontakt Jimmy Bennet Larsen
på tlf. 2320 5100.
Du kan også læse mere om Wicotec Kirkebjerg A/S på http://www.wk.dk/.
Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Wicotec Kirkebjerg A/S er en landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner. Vi fokuserer på markederne byggeri, industri og infrastruktur inden for vores kernekompetencer el, VVS, ventilation og anlæg. Vi omsætter for mere end 3 mia. kroner og beskæftiger over 1.900 medarbejdere