Tilbudsberegner, anlægsentreprise

Er ord som stabilgrus, afvanding, separatkloakering og spunsvæg helt naturlige for dig? Er du skarp til at få regnet den korrekte pris med korrekt fokus på udbuddets rammer? Hvis du så ovenikøbet kan lide struktur og ordentlighed, så er vi måske din næste arbejdsplads.    

Hos os får du en central rolle i den tidlige projektfase, hvor du er med til at udarbejde kalkulationer og tilbud på spændende anlægsopgaver. Dine analyser og vurderinger er med til at sikre, at projekterne kommer godt fra start – både teknisk og økonomisk. Du arbejder tæt sammen med hele organisationen – særligt produktionen.

Her får du mulighed for at bringe din erfaring inden for anlægsarbejde i spil, og blive en nøglespiller i arbejdet med at sikre, at vores tilbud er både skarpe, realistiske og konkurrencedygtige. For dig, der har styr på detaljerne, men også vil have det store overblik, er det en rolle, hvor du kan tage næste skridt i din karriere og være med til at gøre en reel forskel for projekternes succes.

En solid opgave-pallette inden for den brede anlægsdisciplin

Hos os får du mulighed for at arbejde med en bred og alsidig opgaveportefølje, der spænder fra kloak-, fjernvarme-, belægnings- og betonarbejder, som både involverer arbejde udført som egenproduktion og med underentreprenører.

I vores tilbudsafdeling beregner vi projekter for omkring 250 kolleger, der står klar til at udføre opgaverne – og nu mangler vi dig på holdet. Du bliver en del af vores Infrastruktur-division, hvor din hverdag er tæt forbundet med resten af tilbudsorganisationen – et miljø med høj faglighed, stærkt sammenhold og mulighed for at tage næste skridt i din karriere.

Hvorfor skal du med på vores hold?

Hos os får du det bedste fra både den lille og den store organisation. Vi arbejder i en enhed, hvor stemningen er god, miljøet uformelt, og hvor alle kender hinanden. Samtidig er vi en del af et større setup, der giver stabilitet, professionelle rammer og adgang til de rette ressourcer. Du får mulighed for at præge udviklingen af enheden og være med til at forme måden, vi arbejder på – men uden at stå alene, for du har en solid organisation i ryggen. Det giver en unik kombination af frihed, indflydelse og sikkerhed.


Dine opgaver

Som tilbudsberegner får du en central rolle i at udarbejde tilbud fra første gennemgang af materialet til kontrakten er underskrevet. Dine opgaver vil blandt andet være at:

Beregne og udarbejde tilbud inden for anlæg.

Deltage i formøder og gennemgå udbudsmateriale og projektforudsætninger.

Sparre tæt med produktionen, kolleger i tilbudsteamet og underentreprenører.

Efterkalkulation og ajourføring af egen database.

Sikre præcise mængdeberegninger og forstå udførelsesmetoder i praksis.

Bidrage til løbende optimering og forbedring af vores interne processer.


Du vil komme godt fra start, hvis du:

Har erfaring med kalkulation og tilbudsarbejde inden for anlæg.

Arbejder struktureret, analytisk og med blik for detaljen.

Er nysgerrig på nye metoder og finder løsninger, der styrker både kvalitet og konkurrenceevne.

Trives i samarbejdet med kolleger, leverandører og samarbejdspartnere.

Hvis du skulle være nysgerrig på at beregne andre former for tilbud eksempelvis inden for byggeri eller fjernvarme, så vil det være en fordel.

Din kommende hverdag…

Som vores nye tilbudsberegner bliver du en vigtig del af en mindre, agil underafdeling i vores større tilbudsorganisation, hvor samarbejde og sparring er i højsædet. Her får du mulighed for at arbejde med både store og små projekter, udvikle dine faglige kompetencer og være med til at præge, hvordan vi beregner og udarbejder tilbud. Samtidig bliver du en del af en solid og veletableret virksomhed, hvor dine beregninger og input har direkte betydning for, hvilke projekter vi vinder og realiserer.

Er du vores nye kollega?

Hvis ovenstående lyder interessant, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og cv hurtigst muligt via nedenstående link.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Holst Andersen på mail jhoa@wk.dk eller telefon 30 18 36 46. Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside www.wk.dk, hvor du kan læse mere om Wicotec Kirkebjerg koncernen.

Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Wicotec Kirkebjerg er en landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner. Vi fokuserer på markederne byggeri, industri og infrastruktur inden for vores kernekompetencer el, VVS, ventilation og anlæg. Vi omsætter for mere end 3 milliarder kroner om året og beskæftiger 1.950 medarbejdere.