Lønspecialist
Har du erfaring med løn i en større virksomhed – og gerne med overenskomster for El, VVS og Industrien? Så er dette jobbet for dig. Du bliver en del af et team, der sætter en ære i korrekt og rettidig løn – hver gang.
Hverdagen i lønteamet
Vi arbejder struktureret og målrettet, så kvalitet og deadlines altid er i top. Samtidig sørger vi for, at der er plads til grin og godt humør i hverdagen. Det uformelle arbejdsmiljø gør det nemt at hjælpe hinanden og finde de løsninger, der gør en forskel.
Sådan kan din dag se ud. Du starter med at sikre, at relevante tids- og fraværsregistreringer er på plads. Kort efter sparrer du med en projektleder om godkendelse af timer for en timelønnet – teamwork i praksis! Telefonen ringer, og du hjælper en medarbejder med spørgsmål om sygdom, barsel eller lønseddel. Senere besvarer du en mail fra en kollega, der har brug for din lønekspertise. Efter frokost dykker du ned i HR-systemet for at godkende ændringer, og efter frokost er du med til at gennemføre lønkørslen for funktionærer – selvfølgelig med et skarpt kvalitetstjek til sidst. Det er varieret, det er vigtigt – og du gør en konkret forskel for mennesker hver eneste dag.
Om rollen
Du bliver en del af lønteamet på 5 mennesker, der sikrer korrekt og rettidig løn til ca. 1.600 medarbejdere – heraf ca. 1.000 timelønnede på overenskomst. Vi har implementeret LessorLøn som vores nye lønsystem i 2025 og arbejder nu med at optimere og standardisere processer for endnu mere robuste arbejdsgange og bedre service til ledere og medarbejdere. Lønteamet er en del af Finans og samarbejder tæt med HR og Regnskab.
Dine opgaver
- Vedligeholdelse af medarbejder-stamdata i samarbejde med HR
- Kontrol af tids- og fraværsregistreringer i samarbejde med ledelsen
- Deltagelse i lønkørsler for både timelønnede og funktionærer herunder diverse afstemninger
- Support via mail/telefon (tidsregistrering, sygdom, lønsedler m.v.)
- Refusionsansøgninger (sygdom, §56, barsel m.v.), feriepenge anmodninger mv.
- Samarbejde om indkøring af nye processer og retningslinjer
Uanset din erfaring vil vi selvfølgelig sørge for en grundig indkøring i opgaver og vores systemer.
Det, vi kigger efter
- Aktuel erfaring med løn i en større virksomhed og gerne med kendskab til overenskomster for timelønnede og akkordudbetalinger
- Mødestabil, driftssikker og struktureret – du kan holde hovedet koldt op til deadlines
- Serviceminded både over telefon og mail og med blik for detaljer og kvalitet
- Nysgerrig på forbedringer og klar til at lære nyt
Hvorfor Wicotec Kirkebjerg?
- Et stærkt specialistteam med dygtige og erfarne kolleger
- Udvikling og læring i takt med at vi hele tiden forbedre vores systemer og processer
- Sundhedsforsikring, feriefridage og mulighed for hjemmearbejdsdag
- En uformel kultur med godt samarbejde i hele Wicotec
- Arbejde på vores moderne hovedkontor på Roskildevej i Taastrup med en god kantine
Sådan søger du
Hvis ovenstående lyder interessant, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og cv hurtigst muligt via nedenstående link. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lønchef Mikael Holmgreen Jensen på 29 69 57 20 eller mihj@wk.dk.
Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.
Om Wicotec Kirkebjerg
Wicotec Kirkebjerg er en landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner. Vi fokuserer på markederne byggeri, industri og infrastruktur inden for vores kernekompetencer el, VVS, ventilation og anlæg. Vi omsætter for mere end 3,3 milliarder kroner om året og beskæftiger 1.950 medarbejdere. Wicotec Kirkebjerg er 100% ejet datterselskab af Per Aarsleff, Danmarks største entreprenørvirksomhed, med en omsætning på over 22 milliarder kroner i 2024/25.