El-beregner med teknisk indsigt
Fælles for dig er, at du har fingrene nede i det faglige, forstår de tekniske løsninger i praksis og motiveres af at omsætte den viden til skarpe kalkulationer og kvalificeret rådgivning.
Hos os bliver du en nøglespiller i projekternes tidlige fase, hvor din tekniske indsigt er afgørende for, at projekterne bliver regnet rigtigt hjem fra start.
Om rollen
Du bliver en del af et fagligt stærkt tilbudsteam, hvor du arbejder med komplekse og spændende projekter inden for energiinfrastruktur.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Beregne og udarbejde tilbud inden for mellem- og højspænding (10–132 kV) samt alm. elinstallationer
- Analysere udbudsmateriale og deltage i formøder
- Sikre præcise mængdeberegninger og realistiske kalkulationer
- Sparre tæt med produktionen, kolleger og underentreprenører
- Bidrage med teknisk forståelse af udførelsesmetoder, stationer og anlægsopbygning
- Deltage i optimering og udvikling af interne processer
Du vil arbejde med projekter som fx:
- Etablering af substations og transformerstationer
- Koblingsanlæg (GIS/AIS)
- Kabellægning i spændingsniveauer fra 10–132 kV
- Tilslutning af solcelleparker, BESS-anlæg og anden kritisk energiinfrastruktur
Din profil
Vi er åbne for flere indgange til rollen – men vi leder efter en profil med teknisk tyngde.
Du kan fx være:
- Erfaren tilbudsberegner inden for el / energi
- Stærkstrømsingeniør eller el-installatør
- Elektriker eller tekniker med erfaring fra mellem- og højspænding, som vil videre
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med eller indsigt i spændingsniveauer fra 10 kV til 132 kV
- Har praktisk forståelse kombineret med projektering/kalkulation
Har kendskab til:
- Opbygning af stationer
- Relæbeskyttelse
- Kan omsætte teknisk indsigt til realistiske og konkurrencedygtige tilbud
Din hverdag hos os
Du bliver en del af en tilbudsafdeling med 14 kollegaer, hvor vi beregner projekter for hele WK-koncernen. Her er der høj faglighed, stærkt samarbejde og gode muligheder for sparring.
Din hverdag er tæt koblet til både tilbudsteamet og projektdivisionen, og dine beregninger har direkte indflydelse på, hvilke projekter vi vinder og realiserer.
Hvorfor skal du vælge os?
Hos os får du det bedste fra to verdener:
- Et uformelt miljø med korte beslutningsveje
- En større organisation i ryggen med stabilitet og ressourcer
Derudover får du:
- Fleksibilitet i hverdagen og frihed under ansvar
- Mulighed for at præge både din rolle og afdelingens udvikling
- Arbejde med komplekse og samfundskritiske energiprojekter
- En arbejdsplads, hvor din faglighed virkelig gør en forskel
Er du vores nye kollega?
Hvis ovenstående lyder interessant, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og cv hurtigst muligt via nedenstående link. Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Haslund, Salgs- og tilbudschef på telefon +45 2121 6700.
Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside www.wk.dk, hvor du kan læse mere om Wicotec Kirkebjerg koncernen.
Wicotec Kirkebjerg er en landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner. Vi fokuserer på markederne byggeri, industri og infrastruktur inden for vores kernekompetencer el, VVS, ventilation og anlæg. Vi omsætter for ca. 4 milliarder kroner om året og beskæftiger over 2.100 medarbejdere.