Arbejdsmiljøkonsulent
Vi søger en Arbejdsmiljøkonsulent til at understøtte og fremme vores arbejdsmiljø i service og installation division. Du får en central rolle for divisionens mål og fokus inden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Du vil få reference til vores KMA- og Bæredygtighedschef og samtidig have tæt samarbejde med divisionsdirektøren.
Din arbejdsdag vil primært være på vores hovedkontor i Taastrup med jævnlige besøg hos vores teknikere og ved kunderne efter behov f.eks. ved arbejdsmiljøtilsyn. Vi er landsdækkende, og der vil derfor også kunne forventes besøg på vores øvrige lokationer i Danmark, herunder bl.a. Kolding og Aarhus.
Du vil få et tæt samarbejde med arbejdsmiljøkollegaer og vores Kvalitet, Miljø og Arbejdsmiljø-afdeling for at sikre en ensartet udvikling på arbejdsmiljøområdet i organisationen. Du vil derfor opleve at din kontaktflade bliver stor.
En afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver
Helt overordnet vil din primære opgave blive at støtte divisionen i at sikre et godt arbejdsmiljø for vores kollegaer. Du vil have stor indflydelse på at planlægge din hverdag, og du vil have mulighed for at bringe dine erfaringer i spil. Selvom divisionen er godt med på arbejdsmiljø-agendaen, ser vi frem til at du bidrager med nye relevante tiltag.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af at:
- Støtte og vejlede i forhold til arbejdsmiljø på nye og eksisterende opgaver – herunder besøge og vejlede ude på opgaverne, udarbejde instruktioner samt understøtte divisionens arbejdsmiljørepræsentanter
- Bistå divisionen i udarbejdelse og vedligeholdelse af APV’er og risikovurderinger for projekter, servicebiler mm.
- Håndtere AT-besøg og deltage i arbejdsmiljøaudits
- Facilitere og bistå uddannelse og on-boarding inden for arbejdsmiljø
- Lokal håndtering af ulykker og nærved-hændelser, herunder registrering, undersøgelser og implementere handleplaner
- Sørge for at holde divisionen opdateret på nye lovgivningsmæssige områder inden for arbejdsmiljø og bistå i implementeringen
- Bistå divisionens arbejdsmiljøorganisation med råd og vejledning, samt facilitere lokale AMU-møder og sikre mest mulig kvalitet i disse møder
Din baggrund…
…kan være mange, men det vigtigste for os, er at du har erfaring med at sætte dig ind i lovstof vedr. arbejdsmiljø og omsætte det til konkrete tiltag og skrevne instruktioner.
Vi ser positivt på, hvis du har erfaring med at arbejde målrettet for at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø, og du har implementeret flere sikkerhedsinitiativer i din tid fra en lignende stilling.
Vi sørger for, du får en god introduktion til divisionen og bliver klædt på til rollen.
Er rollen noget for dig?
Du vil trives i denne stilling, hvis du:
- Motiveres af at løse dine egne opgaver og er bevidst om, hvornår du skal søge sparring for at finde de bedste løsninger
- Kan lide at være opsøgende i dit arbejde og formidle om arbejdsmiljø til alle niveauer
- Er løsningsorienteret, samarbejdende og pragmatisk i din tilgang til opgaverne
- Er målrettet og fokuseret
- Er initiativrig og ønsker at sætte arbejdsmiljø på dagsordenen
Vil du med på holdet?
Hvis ovenstående lyder interessant, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og cv hurtigst muligt via nedenstående link.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte KMA- og bæredygtighedschef Henriette Berring-Langberg på telefon +45 22 56 24 31.
Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside www.wk.dk, hvor du kan læse mere om Wicotec Kirkebjerg koncernen.
Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Wicotec Kirkebjerg er en landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner. Vi fokuserer på markederne byggeri, industri og infrastruktur inden for vores kernekompetencer el, VVS, ventilation og anlæg. Vi omsætter for mere end 3,3 mia. kroner og beskæftiger over 1.900 medarbejdere.