Studentermedhjælper til Indkøb

Studentermedhjælper til Indkøb


Vil du bruge din faglige nysgerrighed til at understøtte nogle af Danmarks vigtigste byggeprojekter inden for bl.a. grøn omstilling, hospitaler, kritisk infrastruktur og styrkelsen af landets sikkerhed?

Hos Wicotec Kirkebjerg får du muligheden for at arbejde tæt på projekter, der har samfundsmæssig betydning – samtidig med, at du bliver en del af et professionelt indkøbsteam, der arbejder struktureret, datadrevet og med stor indflydelse på forretningen.


Klar til at møde dit nye team?

Din primære arbejdsplads vil være på Wicotec Kirkebjergs hovedkontor i Taastrup, hvor du bliver en del af vores Indkøbsafdeling. Vi er et mindre team, hvor samarbejde, humor og faglighed går hånd i hånd. Vi har fokus på at understøtte forretningen med gode leverandøraftaler og effektive indkøbsprocesser.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet, hvor du bliver en vigtig del af vores arbejde med at optimere indkøbsdata, sikre opdaterede leverandørinformationer og forbedre vores processer på tværs af organisationen.

Lige nu har vi særligt fokus på at løfte vores leverandørstyring, digitalisere vores arbejdsgange yderligere og sikre et mere pålideligt datagrundlag til beslutninger – og her får du en central rolle.


Jobbet vil primært bestå af følgende opgaver:

  • Opdatering og vedligeholdelse af leverandørdata
  • Strukturering og kvalitetssikring af indkøbsinformationer
  • Understøttelse af vores arbejde med leverandørevaluering
  • Indsamling og behandling af data til analyser og beslutningsgrundlag
  • Praktiske ad-hoc-opgaver i Indkøb, som fx dokumentation, oversigter, opfølgning m.m.


Du får et studiejob, hvor du kan se effekten af dit arbejde direkte i hverdagen, og hvor du får mulighed for at lære indkøb i en teknisk branche at kende indefra.


Faglige færdigheder

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant uddannelse – fx inden for økonomi, supply chain, handelsøkonomi, erhvervsøkonomi eller lignende
  • Har erfaring med Excel og har lyst til at arbejde med data formidling i PowerBI
  • Trives med struktur, systematik og kvalitet i dit arbejde
  • Eventuelt har erfaring fra en lignende rolle


Personlige færdigheder

Vi leder efter dig, som:

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Er nysgerrig og er åben for faglig udvikling
  • Fokuserer på detaljer uden at miste fokus på det overordnede billede
  • Trives i en hverdag, hvor både varierende arbejdsopgaver og samarbejde fylder


Vil du med på holdet?

Hvis ovenstående lyder interessant, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og cv hurtigst muligt via nedenstående link.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Emdal Lyngholm Andersen på tlf. 30262430. Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside www.wk.dk, hvor du kan læse mere om Wicotec Kirkebjerg koncernen.

Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.


Wicotec Kirkebjerg er en landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner. Vi fokuserer på markederne byggeri, industri og infrastruktur inden for vores kernekompetencer el, VVS, ventilation og anlæg. Vi omsætter for mere end 3,9 mia. kroner og beskæftiger over 2.000 medarbejdere.