Teknisk piccolo/piccoline til Facility Management

Vil du være med til at sikre, at vores hospital fungerer optimalt for både patienter og personale? Vi søger en teknisk piccolo/piccoline til en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 1 år i vores Facility Management-team på Psykiatrisk Hospital i Skejby.

Om os:

Vi er et alsidigt og imødekommende hold bestående af 17 teknikere og projektledere, vi har fællesskab, faglighed og forskellighed er i centrum. Vi supplerer hinanden, og samarbejdet på tværs af de håndværksmæssige faggrupper sikrer, at hospitalet fungerer, og at personale og patienter har de bedste forudsætninger for at trives. Vi har en buddy-ordning hvor du bliver tilknyttet en buddy-kollega der bl.a. hjælper dig ind i arbejdsgangene på psykiatrien, og sikre dig en god opstart – resten af holdet står altid klar til at hjælpe og støtte dig.


Vi søger en engageret og nysgerrig person, der ønsker praktisk erfaring i et teknisk miljø. Stillingen er oplagt for dig, der er i en overgangsfase og har lyst til at lære nyt, bidrage til teamet og få indsigt i drift og vedligehold af bygninger.”


Jobbet indeholder forskellige vedligeholdelsesopgaver som f.eks.: 

  • Diverse små tømreropgaver - f.eks. at smøre dørhængsler eller dørlåse, stramme dørlåse- og håndtag m.v. 
  • Gennemgang af tværfaglige vedligeholdsopgaver  
  • Faste tekniske runderinger på sengeafsnit   
  • At assistere teamets faglærte håndværkere med opgaver indenfor el, vvs, tømrerfaget m.v. 
  • Jobbet vil også være rutinepræget, dog vil du selv have medbestemmelse i planlægningen af din hverdag 


Vi lægger vægt på:

  • At du har gå-på-modet og nysgerrigheden til at tage ved lære, og hver dag blive klogere og få større indsigt i driften og vedligeholdelsen af hospitalet.
  • At du har lyst til at lære nyt og bidrage til fællesskabet.
  • At du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
  • At du er ansvarsbevidst og omhyggelig med dine opgaver.


For at sikre en fair og åben rekrutteringsproces beder vi dig i din ansøgning beskrive:

  • Hvad gør dig til en god kollega?
  • Hvad er en god kollega for dig?
  • Hvad giver dig arbejdsglæde?
  • Hvad motiver dig?
  • Hvilke tanker gør du om at stillingen er på et Psykiatrisk hospital?
  • Hvis du bliver kaldt til samtale, kan vi bede dig uddybe dine svar og evt. præsentere andre cases.


Praktisk: Du får mulighed for at tilrettelægge din hverdag i samarbejde med teamet. Kørekort er en fordel, da der kan være opgaver der kræver kørsel.

Ansøgning: Send din ansøgning via linket herunder. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler efter behov.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, FM Brian Østergaard på telefon 41326600.