Driftskoordinator med overblik, IT-flair og sans for service
Vi søger en struktureret og serviceminded driftskoordinator til Wicotec Kirkebjerg i enten Aarhus eller Odense, som kan være en vigtig støtte for serviceafdelingen i hverdagen. Du bliver et centralt bindeled mellem kunder, teknikere og ledere i en forretning, der dækker både Jylland og Fyn. Her bidrager du med koordinering, ordrestyring og intern support og sørger for, at vi leverer service til aftalt tid.
Din uddannelse og baggrund er ikke det vigtigste. Du kan være kontoruddannet, håndværker, akademiker eller noget helt fjerde. Det afgørende er, at du har erfaring med eller et reelt ønske om at arbejde med koordinering og administration.
Dine primære arbejdsopgaver
- Koordinering og planlægning af serviceopgaver sammen med teknikerne
- Deltagelse i koordineringsmøder med serviceledere og sagsansvarlige
- Ordrestyring, ordrebehandling og fakturering
- Overblik over kapacitet og belastning, så vi ikke misser aftaler
- Telefonbetjening og servicemail
- Intern support til kolleger på tværs af organisationen
- Håndtering af IT-relaterede opgaver og support efter behov
- Bidrag til effektive arbejdsgange og løbende forbedringer
Vi forestiller os, at du
- har erfaring fra eller er interesseret i en administrativ og koordinerende rolle
- har interesse for IT og synes, det er en spændende udfordring og ikke en begrænsning at skulle lære nye systemer
- tænker et skridt længere og ser muligheder frem for begrænsninger
- er nysgerrig og trives med at finde løsninger på udfordringer
- har gode samarbejdsevner og en naturlig serviceorienteret tilgang
- kan bevare overblikket, også når der er mange opgaver i gang samtidig
- ikke er bange for at spørge om hjælp eller stille de spørgsmål, der skal til for at forstå vores fag
Som person
Du er typen, der ikke blot løser opgaver, men også tænker over, hvordan de kan løses smartere. Du er opsøgende, nysgerrig og tager initiativ til forbedringer. Samtidig er du en holdspiller, der motiveres af at hjælpe kolleger og sikre, at tingene fungerer i praksis. Telefonen og mailen er dine vigtigste redskaber, og du har god energi, også når hverdagen er travl.
Vi tilbyder
- En alsidig hverdag med kontaktflade til hele serviceforretningen og flere fagligheder
- Mulighed for at påvirke og forbedre arbejdsprocesser, for vi tror på, at vi altid kan blive bedre
- Et stærkt samarbejdsmiljø, hvor samarbejde er øverst på dagsordenen, og hvor vi hver dag arbejder på at blive bedre som team
- En rolle med ansvar for egne opgaver og med sparring som en naturlig del af dagligdagen
- Personlig og faglig udvikling i højsædet
Derudover er det værd at nævne:
- Mulighed for frokostordning
- Sundhedssikring fra dag 1
- Fælles arrangementer som julefrokost og gokart, og en pølsevogn, når en lærling bliver udlært
Arbejdssted og kolleger
Din faste arbejdsplads er kontoret i Aarhus eller Odense. Du vil jævnligt have møder på kontoret i Kolding, hvor dine nærmeste kolleger sidder, og cirka én gang i kvartalet besøger du hovedkontoret i Taastrup. Kollegerne i Kolding er klar med hjælp og sparring og glæder sig til at byde dig velkommen.
Det er vigtigt at være indstillet på at oplæringen til rollen foregår på kontoret i Kolding, så du skal være klar til at bruge lidt ekstra tid på transport den første periode af ansættelsen.
Om Wicotec Kirkebjerg
Wicotec Kirkebjerg er en specialiseret servicevirksomhed med kunder i hele landet. Vi løser opgaver inden for brandsikringsanlæg, el, VVS og ventilation og skaber værdi gennem intelligente løsninger, der giver energi, tryghed og komfort til byggeri, industri og infrastruktur.
Vi har dygtige medarbejdere, arbejdsglæde og en god stemning, og vi arbejder målrettet med trivsel på tværs af koncernen. Det giver en høj trivselsscore, som vi er stolte af.
Sådan søger du
Søg stillingen via linket i bunden af opslaget. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder for BackOffice, Sissel Damberg Jørgensen på telefon +45 30672413 eller mail sidj@wk.dk
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder det rigtige match.
Læs mere om Wicotec Kirkebjerg på wicoteckirkebjerg.dk.