Teknisk Projektleder, Jysk CTS

Til vores afdeling i Kolding søger vi en dedikeret og engageret projektleder til at lede og koordinere CTS-projekter. Selvom teknisk ekspertise ikke er påkrævet, forventes det, at du har en solid forståelse af projektledelsesprincipper og evnen til at facilitere samarbejde mellem forskellige interessenter.


Klar til at møde dit nye team?

Dine primære samarbejdspartnere i organisationen er vores projektteamleder, vores teknikere, programmører og afdelingschefen.

Dertil vil du indgå i gruppen af projektledere i afdelingen, som du vil få et tæt samarbejde med.


Dine primære arbejdsopgaver:

  • Administrere og styre CTS-projekter fra ordre til overdragelse til kunden. Herunder projektering, projektafklaring, indkøb af diverse underleverandører, primært el arbejder, kvalitetssikring af arbejdet, udarbejdelse af dokumentation for drift og vedligehold samt CE-mærkning og ikke mindst tæt opfølgning på projekternes fremdrift.
  • Samarbejde med tekniske specialister og leverandører for at sikre, at projektets krav og mål indfries.
  • Effektiv kommunikation med alle projekternes interessenter, herunder kunder, projektteamet, byggeledelse og andre, for at sikre forståelse og opbakning til projektets mål og tidsrammer.
  • Deltagelse i projektrelaterede møder, herunder byggemøder, tidsplansmøder og projektgennemgang.
  • Sikre at projekterne overholder relevante standarder samt virksomhedens politikker og procedurer.
  • Identificere eventuelle risici eller forhindringer, der kan påvirke projektets succes, og træffe passende foranstaltninger for at løse dem.
  • Overvåge projektets budget og ressourceforbrug for at sikre, at det forbliver indenfor de fastsatte rammer.
  • Rapportere regelmæssigt om projektets fremdrift, status og eventuelle afvigelser til ledelsen og øvrige interessenter.



Vi søger dig med disse færdigheder:

  • Erfaring med projektledelse, gerne inden for tekniske projekter.
  • Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner med evnen til at koordinere og motivere forskellige interessenter.
  • Grundlæggende forståelse for tekniske begreber og evnen til at lære og forstå de tekniske aspekter af CTS-projekter.
  • Erfaring med projektledelsesværktøjer og metoder er en fordel.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, og kan skabe overblik over komplekse projekter og -portefølje.


Værdier vi efterlever i vores dagligdag:

  • Lyttende, løsningsorienterede og imødekommende
  • Troværdige, engagerede og giver aldrig op
  • Innovative med markedets stærkeste kompetencer
  • Stolte, passionerede ildsjæle med et stærkt fællesskab og godt humør


Jysk CTS er:

En del af den landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner Wicotec Kirkebjerg koncern, og en af Danmarks førende virksomheder inden for intelligent bygningsautomatik med voksende aktiviteter inden for installation, renovering og service af CTS og IBI systemer. Vi er et certificeret Honeywell, Trend og Tridium systemhus, og vi besidder nogle af branchens bedste kompetencer. Alle har vi en passioneret tilgang til at udfordre og udvikle CTS-løsninger, så vi altid leverer de bedste løsninger, og den højeste kvalitet til vores kunder.

Jysk CTS blev grundlagt i 2003 og har siden været under rivende udvikling. Vi har afdelinger i Karlslunde, Kolding, Esbjerg og Århus.


Er du vores nye kollega?

Hvis ovenstående lyder interessant for dig, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV på nedenstående link.

Hvis du har spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for projekt Tommy Sørensen på tlf. 41378543 eller afdelingschef Kim Devantier på tlf. 41787990.

Er du interesseret i at vide mere om Jysk CTS, kan du også besøge vores hjemmeside www.jysk-cts.dk


Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet de rette kandidater.


Vi ser frem til at høre fra dig!